Træpiller – Alt om det populære biobrændsel til opvarmning

Træpiller er små cylindriske piller af sammenpresset træ, der bruges som brændstof til opvarmning. De fremstilles typisk af savsmuld og træspåner fra træindustrien, som tørres og komprimeres under højt tryk til hårde piller uden tilsatte bindemidler. Under pres og varme frigiver træets naturlige lignin sig og “limer” savsmuldet sammen, så pillerne holder formen.

Træpiller er normalt 6–8 mm i diameter og nogle centimeter lange. De falder ind under kategorien biobrændsel – altså en vedvarende energikilde lavet af organisk materiale (træ) – og bruges i automatiske fyr (pillefyr) og ovne (træpilleovne) til at skabe varme i boliger og bygninger. Fordi råmaterialet ofte er restprodukter fra savværker og møbelproduktion, medvirker træpiller til at mindske spild af træressourcer og betragtes som en bæredygtig energikilde. Faktisk kræver dansk lovgivning, at træpiller kun må laves af rent, ubehandlet træ uden kemiske urenheder (f.eks. ingen trykimprægneret træ eller lim fra spånplader udover max 1% limrester).

SE VORES UDVALG AF BRÆNDSEL HER

I det følgende gennemgår vi detaljeret hvad træpiller er, deres fordele og ulemper sammenlignet med andre brændsler som olie og brænde, valg af træpillestørrelser, brændværdi, forbrænding, bæredygtighed, brug i pillefyr og -ovne, opbevaring og vedligehold, kvalitetskriterier, priser samt produktion i Danmark versus import fra Tyskland. Artiklen afsluttes med en FAQ-sektion om typiske spørgsmål og en kildeliste.

Indholdsfortegnelse

• Hvad er træpiller, og hvordan fremstilles de?
• Fordele og ulemper ved træpiller kontra andre brændsler
• Valg af træpillestørrelse: 6 mm vs. 8 mm
• Brændværdi, askeindhold og forbrænding
• Bæredygtighed, CO₂-aftryk og klima
• Anvendelse i pillefyr og træpilleovne
• Opbevaring, holdbarhed og vedligeholdelse
• Hvad kendetegner gode træpiller? (Kvalitetsindikatorer)
• Typiske priser på træpiller og prisudvikling
• Produktion i Danmark vs. import fra Tyskland
• FAQ – Ofte stillede spørgsmål om træpiller
• Kilder

Hvad er træpiller, og hvordan fremstilles de?

Træpiller er et komprimeret træbrændstof formet som små piller, der typisk måler ca. 6–8 mm i diameter. De produceres ved at presse tørret savsmuld og fint formalede træspåner gennem en matrice under højt tryk og temperatur. Processen udnytter træets eget bindemiddel (lignin), så man normalt ikke behøver tilsætte lim eller andre kemikalier for at holde pillerne sammen. Efter presningen skæres den kontinuerlige træpillestreng i passende længder, hvorefter pillerne køles ned for at hærde dem og forhindre sammenklistring under opbevaring.

De færdige træpiller pakkes typisk i sække (fx 10 eller 15 kg) eller opbevares løst i siloer, klar til distribution}. Da træpiller fremstilles af resttræ fra skovbrug og træindustri, er de en form for genanvendelse af et eksisterende materiale. Det bidrager til et bæredygtigt kredsløb, idet affaldsprodukter fra træindustrien omdannes til værdifuldt brændstof fremfor at gå til spilde.

Når man taler om træpillers størrelse, refererer man som regel til diameteren. Standarddimensionerne er 6 mm og 8 mm. Piller på 6 mm anvendes overvejende i mindre anlæg som træpilleovne og nogle pillefyr, mens 8 mm er almindelige i mange pillefyr (særligt ældre eller større kedler). Længden på pillerne kan variere (typisk 10–30 mm), men fordi de er små og ensartede, egner de sig til automatiseret fyring.

Træpillernes ensartede form og størrelse muliggør nemlig, at de kan transporteres automatisk via en snegl (en roterende skrue) fra et lager eller magasin og ind i fyrets brændkammer. I et pillefyr fylder man typisk et større magasin eller silo med træpiller, som herefter selv doserer brændslet efter varmebehovet. Denne automatisering gør træpiller meget bekvemme som brændsel sammenlignet med traditionel brænde, der skal påfyldes manuelt. Udviklingen inden for pillefyr og træpiller har da også gjort, at denne opvarmningsform er blevet en populær og ofte foretrukken energiløsning i mange danske hjem.

Træpiller anvendes altså primært som brændstof til varmeproduktion. I private husholdninger bruges de enten i et pillefyr (en automatisk træpillekedel) til centralvarme og varmt vand, eller i en selvstændig træpilleovn til rumopvarmning. Træpillerne kan dog også bruges i større skala; i Danmark afbrændes millioner af ton træpiller hvert år på kraftvarmeværker til produktion af el og fjernvarme. På den måde bidrager træpiller både til individuel opvarmning og til energisektoren som helhed. I det følgende gennemgås fordele og ulemper ved at fyre med træpiller sammenlignet med andre brændsler.

Fordele og ulemper ved træpiller kontra andre brændsler

Som varmekilde har træpiller en række attraktive fordele, men også nogle ulemper, især når man sammenligner med andre energikilder som olie, naturgas, varmepumper, brænde eller træbriketter. Nedenfor er de vigtigste fordele og bagsider ved træpiller opsummeret:

Fordele ved træpiller:

• Lavere varmeudgifter: Træpiller giver typisk billigere varme end fossile brændsler. Man kan spare omkring 50% på varmeregningen ved at skifte fra oliefyr til træpillefyr, bl.a. fordi man ikke betaler CO₂-afgift af træpiller (biobrændsel er fritaget). Selvom priserne på træpiller kan variere, er de generelt et økonomisk fordelagtigt brændstof.
• Høj brændværdi og effektiv forbrænding: Træpiller har en høj energitæthed, da de er hårdt komprimerede. De forbrændes næsten fuldstændigt i et godt pillefyr, så udnyttelsesgraden er høj og spildet minimalt. Også de gasser, der udvikles under forbrændingen, afbrændes i moderne pillekedler (pyrolyse), hvilket giver renere forbrænding og mere varme pr. kg brændsel.
• Automatiseret og stabil varmeforsyning: Med et moderne, fuldautomatisk pillefyr kan man opnå næsten samme bekvemmelighed og komfort som med et olie- eller gasfyr. Fyret kan selv tænde/slukke efter behov og dosere piller løbende, så boligen får en stabil varme. Man undgår dermed de temperaturudsving, som man kan opleve med manuel brændefyring, og man kan tilmed fjernstyre mange nyere anlæg via smartphone/internet.
• Miljøfordele og CO₂-neutralitet: Træpiller regnes for et CO₂-neutralt brændsel, da træer optager CO₂ under vækst, som svarer til den mængde der frigives ved afbrænding. Ved at bruge træaffald som råstof reduceres affaldsmængderne, og træpiller udleder markant mindre CO₂ end olie, kul og gas for samme mængde produceret energi. Desuden forurener pillefyr generelt mindre end traditionelle brændeovne, bl.a. fordi forbrændingen foregår kontrolleret og rent. Alt dette gør træpiller til et relativt miljøvenligt valg sammenlignet med fossile brændsler.
• God varmeoplevelse: Opvarmning med træpiller kan levere samme varmecomfort i hjemmet som olie- og gasfyring. Radiatorer og gulvvarme bliver lige så varme, og en træpilleovn kan give hyggen fra synlig ild som en brændeovn – blot med jævn og automatisk varme uden konstant påfyldning.

Ulemper ved træpiller:

• Krav om vedligeholdelse og arbejde: Et pillefyr kræver mere pasning end fx et naturgasfyr eller en varmepumpe. Man skal normalt fylde træpiller på fyrets magasin cirka én gang om ugen (medmindre man har en stor silo med automatisk fødning), samt rense brændkammer og fjerne aske ugentligt for at opretholde en høj virkningsgrad. En træpilleovn skal typisk fyldes dagligt eller et par gange om ugen afhængig af forbrug. Dette ekstra arbejde kan være en ulempe ift. de næsten vedligeholdelsesfri fossile kedler eller el-baserede opvarmningsløsninger.
• Pladsbehov til opbevaring: Træpiller fylder en del og skal opbevares tørt. Man skal have plads til at opbevare flere sække eller hele paller med piller ad gangen (der går ca. 1–3 ton om året for en almindelig husstand, afhængigt af isolering og areal). Ofte kræver et pillefyr et tørt lagerrum til pillerne, da der højst må stå 4 kubikmeter træpiller i samme rum som fyret af hensyn til brandreglerne. Dette pladsbehov er større end for olie og gas, der leveres via rør eller tank med højere energitæthed.
• Udstødning og emissioner: Selvom træpiller er renere end mange andre biobrændsler, udleder pillefyr stadig røg og partikler. Faktisk sender et pillefyr sundhedsskadelige fine partikler og NOx (kvælstofoxider) ud med røgen. Emissionerne er langt lavere end fra en traditionel brændeovn, men væsentligt højere end fra olie- og gasfyr samt elbaserede varmekilder som fjernvarme og varmepumper. Man skal altså være opmærksom på luftforurening i nærmiljøet ved fyring med træpiller, især hvis mange i området gør det.
• Variation i kvalitet: Kvaliteten af træpiller kan svinge meget. Billige piller kan indeholde op mod 25% smuld (savsmulds-støv) i poserne, hvis de er blevet håndteret dårligt under pakning og transport. Meget smuld og støv giver lavere brændværdi og kan skabe driftproblemer og slaggedannelse i fyret. Derfor skal man være opmærksom på at købe piller i ordentlig kvalitet. Ujævn kvalitet på markedet er en ulempe, da man som forbruger ikke altid har garanti for, hvad man får, medmindre man går efter certificerede produkter.
• Begrænset sommeranvendelse: I de varme måneder kan det sjældent betale sig at fyre med træpiller, da selv laveste ydelse på et pillefyr ofte er for høj til husstandens varmebehov om sommeren. Fyret vil køre ineffektivt med gentagne start-stop, hvilket øger slid og spild. Mange slukker derfor pillefyret om sommeren og bruger alternativt f.eks. solvarme til varmt brugsvand, evt. med el-varme som backup. Dette gør træpiller mest velegnede til vinterhalvårets opvarmningsbehov.
• Betinget bæredygtighed: Træpillers klimafordel afhænger af råstoffet. Ideelt set laves de af resttræ og bæredygtigt skovbrug. Men skulle man begynde at fælde sunde træer udelukkende for at lave træpiller, falder bæredygtigheden markant. Med det stigende fokus på at bruge træ i byggeriet (hvor kulstoffet lagres i mange år), er det ikke bæredygtigt at brænde god træmasse af til energi. Derfor er det en ulempe, at træpiller kun er klimarigtige under de rette forudsætninger – nemlig at de produceres af affaldstræ eller fra skove, hvor der genplantes, så CO₂-kredsløbet opretholdes.

Som det fremgår, skal man afveje fordele og ulemper ved træpiller ud fra sin egen situation. For mange vil de økonomiske besparelser og den høje varmeværdi være afgørende, mens andre vægter minimal vedligeholdelse eller helt emissionsfri opvarmning højere. Næste afsnit ser nærmere på et praktisk valg ved træpiller, nemlig hvilken størrelse piller man bør anvende.

Valg af træpillestørrelse: 6 mm vs. 8 mm

Træpiller til forbrugere findes som nævnt typisk i to diameter-størrelser: 6 mm og 8 mm. Valget af træpillestørrelse afhænger især af, hvilken type fyr eller ovn man har, da forskellige anlæg er designet til forskellige pillestørrelser. Generelt gælder:

• 6 mm træpiller: Disse er den mest udbredte og “sikre” størrelse til de fleste mindre pillefyrede anlæg. De fleste træpilleovne (brændeovnstype med automatisk pillebrændsel) kræver 6 mm piller og fungerer ikke optimalt med 8 mm. Små piller giver en jævn fødning gennem sneglen og mindsker risikoen for tilstopning. Også mange pillefyr kan brænde 6 mm uden problemer, selvom de er optimeret til 8 mm. Fordi 6 mm piller har større overfladeareal i forhold til volumen end 8 mm, antændes og forbrænder de en anelse hurtigere. Det betyder, at de kan levere høj effekt hurtigt, men omvendt brænder lidt hurtigere ud. I praksis mærker man dog sjældent stor forskel i ydelse per kg, da energitætheden i materialet er den samme.
• 8 mm træpiller: Disse piller er større i diameter og bruges primært i pillefyr og større kedler. Mange ældre eller kraftigere fyringsanlæg er designet til 8 mm piller2}, og her vil 8 mm ofte give en stabil fødning. En fordel ved 8 mm er, at de har en smule længere brændtid fordi overfladen pr. masse er mindre, hvilket kan være en fordel i store kedler der kører kontinuerligt. 8 mm piller kan dog give problemer i små pilleovne – som nævnt kan de pakke sammen i sneglen og skabe driftstop. Derfor bør man kun bruge 8 mm, hvis ens fyr eller ovn specifikt er beregnet til det. Nogle producenter anbefaler 8 mm til deres pillefyr for optimal drift, men tjek altid manualen.

I praksis vil valget ofte være givet af producentens anvisninger for ens udstyr. De fleste husholdnings-pillefyr kan benytte både 6 og 8 mm piller, men man bør vælge den størrelse, som anlægget er optimeret til for at få bedst forbrænding og undgå mekaniske problemer. Har man en pilleovn, skal man næsten altid vælge 6 mm. Har man et pillefyr og er i tvivl, er 6 mm et trygt valg, da det fungerer i alle tilfælde. Større stokerfyr til industri eller landbrug kan fås til endnu grovere piller eller flis, men for almindelige træpiller er det altså 6 og 8 mm, det drejer sig om.

Brændværdi, askeindhold og forbrænding

Brændværdi: Træpiller har en høj brændværdi sammenlignet med mange andre faste biobrændsler. Som tommelfingerregel indeholder 1 kg træpiller ca. 4,8–5,0 kWh energi, under forudsætning af fuldstændig forbrænding. I praksis afhænger det af kedlens virkningsgrad. Moderne pillefyr har en årsvirkningsgrad på omkring 80–90%, hvilket betyder at man reelt får omkring 4–4,5 kWh udnyttet energi per kg træpiller. Til sammenligning rummer 1 liter fyringsolie cirka 10 kWh, og 1 m³ naturgas omkring 11 kWh. Da pillefyrets virkningsgrad i dag er ganske høj, kan træpiller levere varme næsten lige så effektivt som olie og gas målt per energienhed. Træpillernes høje energitæthed skyldes deres lave vandindhold (oftest under 10% fugt) og komprimerede form. Til forskel har lufttørret brænde typisk 15–20% vand og en brændværdi omkring 3–4 kWh/kg, så man skal bruge flere kilo brænde for at opnå samme varme som med træpiller. Sammenlignet med træflis (2,5–4 kWh/kg) og endda træbriketter (4,5–5,5 kWh/kg) ligger træpillers brændværdi i den høje ende, hvilket gør dem til et effektivt brændstof.

Forbrænding og effektivitet: Træpiller er designet til at brænde jævnt og fuldstændigt under kontrollerede forhold. I et pillefyr doseres pillerne automatisk og forbrændes i en forbrændingsskål med tilført luft, hvilket sikrer en høj forbrændingstemperatur og minimal uforbrændt rest. Teknologien i moderne pillekedler inkluderer ofte iltstyring, så forbrændingen hele tiden optimeres. Resultatet er en næsten fuldstændig forbrænding af kulstoffet, hvor selv brændbare gasser antændes og afbrændes (sekundær forbrænding). Dette giver høj virkningsgrad og lave emissioner af uforbrændte gasser og sod. En veljusteret pillebrænder kan opnå forbløffende ren forbrænding med meget lidt røg. For at beholde denne effektivitet skal anlægget renses jævnligt, da askelaget ellers kan isolere og sænke varmeoverførslen til kedelvandet.

Askeindhold og slagge: En vigtig indikator for træpillers kvalitet er askeindholdet – dvs. hvor stor en andel af pillerne der ender som aske efter forbrænding. Kvalitetspiller (fx certificeret ENplus A1) har typisk et askeindhold under 0,5–0,7%. De allerbedste træpiller kan endda efterlade under 0,3% aske. Lavt askeindhold betyder, at pillerne brænder rent og næsten alt materiale omsættes til varme. Højere askeprocenter ses ofte, hvis pillerne indeholder bark, sand eller andre urenheder. Asken fra træpiller samles typisk i fyrets askeskuffe og skal tømmes med jævne mellemrum (ofte ugentligt i et pillefyr, mens en pilleovn med mindre brændkammer kræver tømning flere gange om ugen). Mængden af aske er dog forholdsvis lille – eksempelvis vil afbrænding af 1 ton gode træpiller måske give 3–5 kg aske. Ud over asken kan dårlige eller meget støvende piller også give slagger. Slagge er sammenbrændte klumper af aske og mineraler, der kan smelte sammen ved høj varme til en hård masse (ligesom glasklumper). Hvis der er for meget smuld og fines i pillerne, dannes slagger hurtigere i ovnen. Slagger kan blokere lufttilførsel og kræver hyppig rengøring. Gode piller med lavt askeindhold og højt smeltepunkt for asken (over ca. 1200 °C) mindsker problemet med slagger markant. Her spiller træets kvalitet ind – rene savsmuldspiller fra kernetræ giver mindre aske og slagge end piller med bark og jordrester. For at undgå problemer er det derfor en fordel at vælge træpiller af høj kvalitet, der brænder fuldstændigt og rent. Ifølge erfaringer vil træpiller af høj kvalitet ofte give både mindre aske og mindre støv, fordi de er hårdere presset og brænder mere effektivt. Mindre aske og støv betyder igen mindre arbejde med at rense fyret og bedre indeklima for brugeren.

Bæredygtighed, CO₂-aftryk og klima

En af hovedårsagerne til træpillers popularitet er, at de anses for at være et klimavenligt alternativ til fossile brændsler. Da træpiller stammer fra biomasse (træ), indgår deres CO₂-udledning i et biologisk kredsløb: Træer optager CO₂ fra atmosfæren, når de vokser, og når træet afbrændes som piller, frigives samme mængde CO₂ igen. I princippet betyder det, at træpiller er CO₂-neutrale – de øger ikke den samlede mængde af drivhusgasser i atmosfæren, forudsat at der plantes nye træer, og skovressourcen vedligeholdes. Netop fordi mange træpiller laves af savsmuld og resttræ fra anden produktion, udnyttes affaldet, og man undgår metanudledning fra henliggende træaffald. Desuden er træpiller fornybare; nye træer kan dyrkes relativt hurtigt sammenlignet med de geologiske tidsrammer for dannelse af kul, olie og gas.

Bæredygtigheden ved træpiller afhænger dog af, hvordan de produceres og anvendes. Når træpiller fremstilles af affaldstræ fra savværker eller af tyndingstræ fra bæredygtigt skovbrug, er det et godt eksempel på cirkulær økonomi og grøn energi. Her får man en lav CO₂-aftryk energikilde, som udnytter eksisterende ressourcer effektivt. Ifølge nogle kilder udleder afbrænding af træpiller kun en brøkdel af den CO₂, som fossile brændstoffer som olie, gas og kul gør for samme energimængde}. Desuden er lokale ressourcer mindre påvirkede af politisk ustabilitet, og ved at producere brændslet regionalt mindskes transportens CO₂-aftryk. I Tyskland, Sverige og andre lande med stor træindustri bliver træpiller produceret lokalt, hvilket også gør leverancen mere stabil og potentielt mere klimavenlig (mindre transportafstand).

Der er dog også kritiske perspektiver på træpillers klimaaftryk. Miljøorganisationer påpeger, at biomasse ikke altid kan betragtes som 100% CO₂-neutral. Problemet er, at når man brænder træ, frigives kulstof med det samme, hvorimod genoptaget af CO₂ via ny skovvækst tager tid – potentielt årtier eller århundreder for fuldvoksne træer. I den mellemliggende periode er CO₂-koncentrationen i atmosfæren forhøjet, hvilket forværrer drivhuseffekten. Hvis man hvert år blot tæller biobrændslets CO₂ som nul, overser man denne tidsforsinkelse. Et dansk studie anslog, at hvis man inkluderede den CO₂, der udledes ved biomasseafbrænding i vores klimaregnskab, ville Danmarks officielle CO₂-udledning stige mærkbart (næsten 20% højere). Derfor understreges det, at biomasse kun er klimavenligt, hvis skovene genplantes, og der tages hensyn til kulstoflagringen.

Et andet aspekt er bæredygtig skovdrift. Træpiller bør helst komme fra ansvarligt skovbrug, hvor man ikke overudnytter skovressourcen. Certificeringer som FSC og PEFC kan give vished for, at træet er fældet under bæredygtige forhold. Derudover findes certificeringer målrettet bæredygtig biomasse (fx SBP – Sustainable Biomass Program). I Danmark er der fokus på at bruge træaffald frem for at fælde hele træer til energiformål. I praksis importeres dog mange træpiller, og her er det vigtigt at have kontrol med, om de kommer fra bæredygtige kilder i udlandet. Heldigvis er en stor del af de importerede piller fra lande som Sverige, Baltikum og Canada, hvor bæredygtigheden kan være høj. Omvendt har der været kritik af import af træpiller fra f.eks. USA, hvor der i nogle tilfælde anvendes træ fra skovhugst specifikt til energi.

Samlet set kan træpiller være en klimavenlig energikilde med lavt CO₂-aftryk, såfremt de produceres af resttræ eller fra skove, der genplantes, og bruges i effektive anlæg. Men de er ikke uden miljøpåvirkning: Der er stadig partikeludledning lokalt, og bæredygtigheden er betinget af ansvarlig skovdrift og korrekt klimaregnskab. Som forbruger kan man bidrage til bæredygtigheden ved at vælge træpiller med certificering for både kvalitet og bæredygtigt ophav, samt ved at sikre sit fyr kører optimalt for at minimere spild og emissioner.

Anvendelse i pillefyr og træpilleovne

Træpiller anvendes i dag i to primære typer varmeanlæg til private: pillefyr og træpilleovne. Begge brænder pillerne og udnytter varmen, men der er forskelle i design og anvendelse:

Pillefyr (træpillekedel til centralvarme)

Et pillefyr er i princippet en automatisk kedel, der erstatter et olie- eller gasfyr. I stedet for flydende brændstof bruger det træpiller, som løbende føres ind i fyrets brændkammer via en snegl. Forbrændingen opvarmer vand, som cirkulerer i husets centralvarmesystem (radiatorer/gulvvarme) og varmtvandsbeholder. Moderne pillefyr er fuldautomatiske og kan i høj grad passes sig selv på daglig basis. Man fylder et magasin eller en silo med piller, og fyret doserer selv brændslen efter varmebehovet. Mange anlæg kan køre i dvale og automatisk tænde op igen, når der kaldes på varme, hvilket minder meget om driften af et oliefyr styret af en termostat. Nyere pillefyr kan udstyres med komfortfunktioner som automatisk tænding, selvstyrende rensning af brændselsrist/varmeveksler, automatisk askekomprimering og mulighed for fjernovervågning via en app. Alt dette mindsker den daglige brugerindsats. Dog skal man stadig påregne at skulle fylde piller på en gang imellem (afhængig af silostørrelse og forbrug, alt fra ugentligt til månedsvis interval) samt rense fyret jævnligt for aske (typisk ugentlig manuel rengøring, medmindre man har et selvudtagende askesystem). Pillefyret placeres normalt i et bryggers, fyrrum eller kælder ligesom et oliefyr, og kræver skorsten/aftræk for røggasser. Størrelsen varierer, men et typisk hus-pillefyr ligner en lille fyringskedel med en tilkoblet silo ved siden af.

Fordelen ved pillefyr er, at de kan levere centralvarme til hele huset og varmt brugsvand på en automatiseret måde. Man får en høj virkningsgrad og kan typisk varme et helt hus op relativt billigt sammenlignet med el, olie eller gas. Ulempen er som nævnt vedligehold og behov for plads til piller. Desuden kræver installation af et pillefyr en vis investering og skorstenstræk. I Danmark findes der forskellige tilskudsordninger til at skifte fra olie-/gasfyr til biomassekedler, fx via Energistyrelsens “Bygningspulje”}, hvilket gør det attraktivt for mange at overveje pillefyring.

Træpilleovne (pillebrændeovne)

En træpilleovn er en fritstående ovn til rumopvarmning, der brænder træpiller i stedet for brænde. Den ligner en almindelig brændeovn af udseende, ofte med glaslåge så man kan se flammen, men den har en indbygget mekanisme til automatisk indføring af piller samt en blæser, der fordeler varmen ud i rummet. Træpilleovnen har typisk et lille indbygget magasin til piller (fx 15-30 kg), som man fylder manuelt, og ovnen doserer herefter selv pillerne ned i en lille brændskål, hvor de antændes af et elektrisk glødeelement. Ovnen justerer selv pilletilførsel og blæserhastighed for at opnå den ønskede rumtemperatur, som man indstiller på en termostat eller fjernbetjening. Sammenlignet med et pillefyr er en pilleovn mindre og varmer kun det rum (eller de nærmeste rum) den står i, idet den primært afgiver varmen som konvektion og stråling i rummet, ikke via vand til radiatorer.

Træpilleovne er populære som alternativ til brændeovne, især i boliger uden centralvarme eller som supplement til fx en varmepumpe. De giver hygge og synlig ild som en brændeovn, men man undgår at skulle tænde op hver dag eller hvert par timer – ovnen starter selv og kan køre konstant efter behov. Man skal dog stadig påfylde piller dagligt eller flere gange om ugen afhængigt af brug, og askeskuffen skal tømmes hyppigt (ofte ugentligt eller oftere, da den er lille). Rensning af brændskålen for slagge skal også ske jævnligt, måske et par gange om ugen, da der ellers kan opstå tilstopning. I forhold til driftsøkonomi er pilleovne typisk billigere i drift end elvarme og ofte også billigere end brænde (fordi forbrændingen er mere effektiv), om end lidt dyrere per kWh end pillefyr, da mindre anlæg typisk har lidt lavere virkningsgrad.

Når man vælger en træpilleovn, skal man være opmærksom på støjniveau (fra blæser og snegl), som man ikke har ved en brændeovn. Man skal også sikre sig, at ens ovn er godkendt og installeret korrekt med skorsten. Nogle pilleovne kan sprede varme til flere rum via kanaler, men har man brug for at opvarme en hel bolig jævnt, er et centralvarmebaseret pillefyr ofte bedre egnet. Der findes også kombi-brændeovne, som både kan fyre med almindeligt brænde og træpiller, men ofte kan det bedre betale sig at anskaffe en dedikeret pilleovn, da disse giver færre driftsproblemer. Kort sagt egner pilleovnen sig godt til zoneopvarmning og som supplement, mens pillefyret er en egentlig erstatning for et olie/gasfyr til hele huset.

Opbevaring, holdbarhed og vedligeholdelse

Opbevaring af træpiller: For at sikre at træpillerne bevarer deres kvalitet og brændværdi, er korrekt opbevaring afgørende. Træpiller er stærkt pressede og har lavt vandindhold, men de kan optage fugt fra omgivelserne, hvis de udsættes for det. Det er derfor vigtigt at opbevare pillerne **tørt** og under tag. Optimalt bør man opbevare træpillerne i de originale, lukkede poser (som typisk er plast eller papir med indvendig coating), indtil de skal bruges. Poserne beskytter mod luftfugtighed og skader under håndtering. Hvis man opbevarer en større mængde piller (f.eks. en palle med 1 ton i sække) i en garage eller udhus, kan man med fordel lægge en presenning eller plastik over pallerne som ekstra beskyttelse mod evt. fugt og kondens. Paller bør heller ikke stå direkte på kold jord eller betongulv, da kulde kan skabe kondens under poserne – stil dem gerne på et træpalle-underlag eller lignende.

Træpillers holdbarhed er generelt lang, hvis de opbevares korrekt. De kan i princippet ligge i adskillige år uden nævneværdigt kvalitetstab, så længe de forbliver tørre. Ældre piller kan dog med tiden blive mere skøre og udvikle mere smuld ved flytning, så det er en god idé at bruge de ældste forsyninger først (“først ind, først ud” princippet). Tegn på at piller har taget skade af dårlig opbevaring er bl.a. opløste eller smuldrede piller i posen, misfarvning, muglugt eller meget højt fugtindhold (pillerne føles bløde og kan knuses mellem fingrene). Sådanne piller bør kasseres, da de vil give dårlig forbrænding og risiko for stop i sneglen.

Vedligeholdelse af anlæg: Både pillefyr og pilleovne kræver løbende vedligehold for at køre optimalt. Ugentlig rengøring er som nævnt normalt: I et pillefyr skal brændkammeret renses for aske ca. én gang om ugen}, herunder at fjerne aske fra bunden og skrabe eventuel sod/slagge af brænderdelen. Også kedlens røgvendere eller varmevekslerflader skal renses jævnligt for sod og aske, da et rent fyr udnytter varmen bedst. Nogle nyere pillefyr har automatiske rensesystemer (f.eks. mekanisk skrapning af varmeveksleren eller trykluftrens), men man skal stadig kontrollere og tømme askebeholderen. Asken fra et pillefyr kan typisk bortskaffes via husholdningsaffald (når den er kold), eller man kan strø den i haven i små mængder, da træaske indeholder kalk og mineraler – dog forsigtigt, da den er stærkt basisk og kan ændre jordens pH – Brug den evt. sammen med vores spaghnum.

For en træpilleovn er vedligeholdelsen lignende: Her skal brændskålen (hvor pillerne falder ned) tømmes for aske og slagge dagligt eller et par gange om ugen afhængigt af forbrug. Glasset soder mindre til end i en brændeovn, men kan dog få et fint askelag, som man kan tørre af. Ovnen har ofte et lille askeskuffe, der skal tømmes hyppigt. Desuden skal man sørge for at sneglen, der føder piller frem, ikke blokeres af støv – det kan hjælpe at støvsuge magasinet og sneglen et par gange om året for at fjerne savsmuldsrester. Mange pilleovne vil stoppe automatisk, hvis der er for meget aske i brændskålen eller hvis luftvejene blokeres, så det gælder om at holde dem rene for en problemfri drift.

Ud over den løbende rengøring, skal et pillefyr efterses ca. én gang om året af en fagperson (ligesom et oliefyr typisk skal have service). Her justeres indstillinger, brænderens tilstand kontrolleres, pakninger skiftes ved behov, og man sikrer at sikkerhedssystemer fungerer. En veljusteret brænder bruger fx korrekt mængde luft i forhold til pillerne – hvis ikke kan man få sod eller uforbrændte piller. Årligt service hjælper med at opdage sådanne problemer. Træpilleovne kan også have gavn af et årligt eftersyn, særligt for at rense røgrør og sørge for blæsere/sneglemotorer kører uden slør.

Generelt er nøglen til problemfri pillefyring: Brug kvalitets-træpiller, opbevar dem tørt, og hold fyr/ovn rent. Så vil anlægget levere effektiv varme med minimal røg og aske.

Hvad kendetegner gode træpiller? (Kvalitetsindikatorer)

Ikke alle træpiller på markedet er ens. Kvaliteten kan variere betydeligt fra producent til producent og mellem forskellige partier. Kvaliteten af træpiller har stor betydning for både økonomi, drift og miljø, da gode piller brænder renere, giver mere varme og mindre bøvl med fyret. Men hvad kendetegner egentlig træpiller af høj kvalitet? Her er de vigtigste indikatorer:

• Høj brændværdi: Gode træpiller har et højt energiindhold pr. kilo, typisk omkring 4,8–5 kWh/kg. En høj brændværdi opnås ved lavt vandindhold (helst under 8-10%) og ved at pillerne er lavet af træ med højt indhold af træstof (cellulose/lignin) og lavt indhold af bark. Tørre, tætte piller giver mest varme for pengene.
• Lavt askeindhold: Kvalitetspiller efterlader kun en lille mængde aske ved forbrænding, ofte under 0,5%. Mindre aske betyder renere forbrænding og mindre arbejde med at rense fyret. Lavt askeindhold tyder på rent træ uden jord, sand eller bark, da disse urenheder giver mere aske. Som tommelfingerregel er lyse piller (lav barkandel) ofte mere askesvage end meget mørke piller, men farven kan variere alt efter træsort, så det er ikke et entydigt kriterium.
• Ensartet størrelse og hårdhed: Gode træpiller er ens i længde og diameter, uden alt for mange korte “smulder-piller” eller meget lange piller. De skal være tilpas hårdt pressede – overfladen glat og blank fra presningen – så de ikke nemt går i stykker. Hårde piller producerer mindre savsmuldsstøv under transport og håndtering. En simpel test er at knække en pille: Den skal være solid og svær at brække, ikke smuldre mellem fingrene.
• Få fines (smuld): Kvalitetspiller kommer i gode, tætte sække og genererer kun minimal mængde savsmuldsstøv (fines). Posen må højst indeholde et par procent smuld – ideelt under 1%. For meget smuld (savsmuld i posen) er dårligt, da støvet brænder dårligere og kan stoppe sneglen. Smuldet kan også smelte til slagge inde i brændskålen. Derfor er forsigtig transport og robusthed vigtige kvalitetsparametre. Hvis du ser en pose med meget savsmuld i bunden, er det tegn på enten dårlig kvalitet eller hårdhændet transport.
• Høj densitet: En god træpille har en høj vægtfylde (gerne over 600 kg pr. kubikmeter). Høj densitet betyder, at pillerne er godt komprimerede og indeholder mindre luft. Det giver mere energi pr. volumen og indikerer også, at pillerne er hårde. Man kan nogenlunde vurdere densiteten ved at klemme om en pille – den skal ikke let knuses. Nogle producenter oplyser densitetstal; ellers kan man sammenligne vægten af fx en 15 kg pose: mindre posestørrelse for samme vægt kan indikere høj densitet.
• Certificeringer og analyser: Da der ikke er ensrettede lovkrav for træpillekvalitet i Danmark udover at råtræet skal være rent, bør man se efter frivillige kvalitetsmærkninger. Mærkninger som **ENplus**, **DINplus** eller standardspecifikationen **ISO 17225-2** angiver, at pillerne lever op til visse kvalitetskrav mht. brændværdi, aske, vand, styrke mm. ENplus A1 er fx en udbredt certificering for premium-piller i Europa. I Danmark har Teknologisk Institut en kvalitetskontrolordning, hvor de løbende tester træpiller for leverandører:contentReference. Køber man træpiller, der er testet her eller mærket efter disse standarder, har man større sikkerhed for en ensartet og høj kvalitet. Der findes også miljømærkninger som Svanemærket for træpiller, der opfylder skrappe krav til både kvalitet og bæredygtighed.

Hvad kan man som forbruger gøre for at sikre sig gode træpiller? Først og fremmest: undgå de allerbilligste no-name tilbud, medmindre de har dokumentation for kvalitet. Ofte hænger pris og kvalitet sammen, da bedre råvarer og certificering koster lidt mere. Man kan eventuelt købe en lille prøve (et par sække) og teste i sit fyr, før man køber stort ind. Tjek også, om pillerne støver meget ved påfyldning, og om der ligger meget smuld tilbage – det siger hurtigt noget om kvaliteten. Når man finder et mærke eller en leverandør, der leverer piller som er rene, ensartede og giver en problemfri drift, kan det være en god idé at holde sig til dem fremover. Stabil kvalitet gør livet som fyrmester lettere!

Typiske priser på træpiller og prisudvikling

Prisen på træpiller for private forbrugere angives typisk pr. 15 kg sæk, pr. palle (fx 896 kg eller 1 ton) eller pr. kg. Priserne kan variere betydeligt afhængigt af kvalitet, mængderabat, leveringsomkostninger og markedssituationen. For at give en idé om niveauet ligger træpillepriser i de senere år (2023-2025) typisk i spændet 1,5–3,5 kr. per kg inkl. moms ved køb af hele paller. Det vil sige omkring 1500–3500 kr. per ton, hvor de billigste ofte er bulk-køb af standardkvalitet, mens de dyreste er højkvalitetsmærker leveret i mindre portioner. En almindelig pris for certificerede kvalitetspiller (ENplus A1) i pallekøb har omkring 2024 ligget på 2,5–3,5 kr./kg.

Priserne på træpiller er dog ikke statiske – de påvirkes af udbud/efterspørgsel, råvarepriser og geopolitik. Et godt eksempel er energikrisen i 2022, hvor prisen på træpiller steg markant. I efteråret 2022 oplevede Europa en mangel på træpiller pga. høj efterspørgsel (bl.a. fordi mange forsøgte at erstatte dyr naturgas med træpiller), samtidig med at udbuddet var presset af høje træpriser og knaphed på råvarer. Tonpriserne nåede i en periode ekstremt højt op (nogle steder rapporteredes priser helt op mod 6-8 kr./kg, svarende til 6000-8000 kr/ton). Heldigvis stabiliserede markedet sig i løbet af 2023, hvor prisen faldt tilbage. Ifølge en brancheoversigt fra januar 2024 var de billigste træpiller (ved grænseforhandlere i Tyskland) nede omkring 2,78 kr./kg, mens gennemsnitsprisen hos danske forhandlere lå omkring 3,42 kr./kg. Dette var et fald fra de højder, man så i 2022. Tendensen i starten af 2024 var altså faldende priser, omend stadig en smule over niveauet før krisen.

Typisk er træpiller billigere pr. kWh end el og olie, og konkurrenten på pris er ofte brænde eller naturgas (afhængig af skiftende gaspriser). Brænde kan i nogle tilfælde, hvis man har billig eller egen forsyning, være billigere. Men for mange husholdninger vil træpiller levere varme økonomisk konkurrencedygtigt. Man kan ofte opnå rabat ved at købe større mængder ad gangen – fx en hel palle eller flere – frem for enkeltvis sække. Nogle vælger at købe et års forbrug på én gang, typisk om sommeren hvor priserne traditionelt er lavere. Dog har markedsdynamikken de senere år rykket ved de sædvanlige priscyklusser, så det er klogt at følge med i pristrends. Branchenoter viser, at det kan betale sig at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører og eventuelt overveje udenlandske leverandører tæt på, hvis de tilbyder en bedre pris. Husk dog at medregne levering i prisen.

For at give en idé om konkrete tal: En sæk på 15 kg træpiller kan typisk koste mellem ca. 30 kr. (billigt tilbud) og 50 kr. (dyr kvalitet) ved pallekøb. Mange byggemarkeder og brændselshandlere sælger en hel palle (fx 896 kg, 56 sække à 16 kg eller 66 sække à 15 kg) i prislejet 2000–3000 kr afhængigt af kvalitet. Levering til kantsten kan koste ekstra, hvis ikke inkluderet. Ved løssalg (hvor man køber få sække ad gangen) er kiloprisen typisk højere end ved pallekøb.

I løbet af 2020’erne har vi altså set, at prisen på træpiller kan svinge – men over tid har det ofte været et relativt billigt brændsel. Fortsat fokus på vedvarende energi og ændringer i forsyningskæder (fx skærpede krav eller importbegrænsninger) kan påvirke fremtidige priser. Som forbruger kan det anbefales at følge med i markedsnyt eller prisindekser, fx Biobrændselsforeningens prisbarometer, for at time sit køb bedst muligt og sikre sig den bedste pris på træpiller.

Produktion i Danmark vs. import fra Tyskland

Danmark forbruger en stor mængde træpiller hvert år, men hovedparten af disse er importeret. Den indenlandske produktion af træpiller er nemlig begrænset, bl.a. på grund af begrænset råstof (vi har ikke de samme store skovarealer eller savværksmængder som fx Sverige og Baltikum). Ifølge Energistyrelsens opgørelse blev der i 2022 kun produceret ca. 144.500 ton træpiller i Danmark, mens der netto blev importeret omkring 2,6 millioner ton. Med andre ord er over 90% af de træpiller, vi bruger, importeret. Importen kommer primært fra de baltiske lande (Estland, Letland, Litauen stod for godt 40% af mængden i 2022)}, men også fra andre store træpilleproducenter som Rusland (tidligere), USA, Polen, Sverige – og i stigende grad Tyskland}. Faktisk udgjorde import fra USA omkring 16,5% af træpillerne i Danmark i 2022, mens Tyskland tegnede sig for en mindre, men voksende andel. De amerikanske træpiller går primært til kraftvarmeværker, hvorimod mange af de piller, der sælges til private, kommer fra nære lande i Europa som Sverige, Tyskland og de baltiske lande.

Tyskland som leverandør: Tyskland er interessant i træpillesammenhæng, fordi landet selv producerer meget store mængder træpiller (over 3 mio. ton årligt) og har overskud til eksport. For danske forbrugere har det længe været attraktivt at købe træpiller ved de tyske grænsehandlere. En vigtig årsag er moms-forskellen: I Tyskland er momsen på træpiller kun 7%, mens den i Danmark er 25%. Dette betyder, at baseret alene på afgifter kan prisen på piller syd for grænsen være ~15% lavere. Mange danske pillekunder har udnyttet dette ved enten selv at hente piller i Tyskland eller bestille dem leveret fra tyske forhandlere. Dog skal man være opmærksom på, at EU-regler gør, at tyske forhandlere ikke må arrangere transport til privatkunder over grænsen, så hvis man køber i Tyskland skal man typisk selv stå for afhentning eller hyre et fragtfirma. Nogle danske leverandører har også datterselskaber i Tyskland for at kunne sælge billigere til danske kunder via grænsehandel.

Ud over prisen er kvaliteten af tyske træpiller ofte høj. Tyskland har strenge standarder (DINplus certificeringen stammer fra Tyskland), og mange tyske pillefabrikker bruger savsmuld fra møbel- og træindustri med nåletræ, der giver lys, askefattig pellet. Import fra Tyskland til Danmark ses både via private, der selv køber pillerne, og via danske virksomheder der importerer i større skala. I 2022 var der opmærksomhed på, at en del danskere bestilte træpiller i udlandet da de danske priser steg; nogle kilder estimerer, at privat import (grænsehandel) i perioder har udgjort en betydelig mængde, hvilket dog gør det svært helt at opgøre det præcist. Men at trafikken finder sted, er der ingen tvivl om – især når der er penge at spare.

Dansk produktion: I Danmark findes der enkelte producenter af træpiller, ofte tilknyttet savværker eller træindustri. Disse producerer dog mest til lokal afsætning eller specifikke kunder. At Danmark ikke producerer mere selv, skyldes bl.a. begrænset råstof og måske også, at det økonomisk har kunnet betale sig at importere i stedet. Importafhængigheden betyder, at danske forbrugere påvirkes af det internationale marked for træpiller, både mht. pris og forsyningssikkerhed. Det så man tydeligt under energikrisen, hvor internationale prisstigninger slog igennem herhjemme. Omvendt betyder det også, at når der er overskud og faldende priser ude i Europa, kommer det danske forbrugere til gode.

Fremadrettet kan man forvente, at import fra især Tyskland og Østeuropa fortsat vil spille en stor rolle for forsyningen af træpiller i Danmark. Fokus på bæredygtighed kan muligvis ændre, hvilke kilder man ønsker at bruge – f.eks. mere import fra certificerede skovbrug i Europa frem for oversøisk import. Men lige nu er træpiller et globalt handelsprodukt, og Danmark vil fortsat købe majoriteten af sine piller udefra. Forbrugeren bør ikke nødvendigvis kunne mærke forskel på, om pillerne er lavet i Danmark eller importeret, så længe kvaliteten er i orden. Men det kan være nyttigt at vide, at f.eks. tyske eller svenske piller kan være billigere og lige så gode (eller bedre), hvilket i praksis giver konkurrence og valgmuligheder på markedet.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om træpiller

Hvad er træpiller lavet af?

Træpiller laves af sammenpresset savsmuld og træspåner fra træ (typisk biprodukter fra savværker og træindustri). Råmaterialet tørres og presses under højt tryk til små, hårde piller uden at man behøver tilsætte lim, da træets naturlige bindemiddel (lignin) binder dem sammen. Det er altså 100% træ, som er formalet og komprimeret.

Hvordan fremstilles træpiller i praksis?

Fremstillingen starter med at tørre og male råtræet til fint savsmuld. Derefter presses savsmuldet gennem en stålform (matrice) med runde huller under høj varme og tryk, så det kommer ud som en lang “spaghetti” af træ, der skæres i små piller ved ønsket længde. De varme piller køles ned, så de bliver hårde, og til sidst sieves/støvsuges overskydende støv fra, hvorefter pillerne pakkes i sække eller siloer. Hele processen er fuldautomatisk på en fabrik.

Er træpiller virkelig CO₂-neutrale og miljøvenlige?

Træpiller betragtes som CO₂-neutrale i den forstand, at de kun frigiver den mængde CO₂, som træet optog, mens det voksede. Det forudsætter dog, at der plantes nye træer, så kredsløbet fortsætter. Sammenlignet med olie, kul og gas udleder træpiller markant mindre CO₂ pr. produceret energienhed. De afgiver også mindre røg og sod end en almindelig brændeovn, fordi forbrændingen er mere kontrolleret. Men “miljøvenlig” skal tages med forbehold: Hvis træpillerne kommer fra at fælde hele træer uden genplantning, eller fra vigtige naturskove, er det ikke bæredygtigt. Og selvom træpiller ikke betaler CO₂-afgift og anses som vedvarende, så påpeger eksperter, at der kan gå mange år, før ny skov har opsuget den CO₂, som afbrændingen frigav. Kort sagt er træpiller langt bedre end fossile brændsler klimamæssigt, men de skal produceres ansvarligt for fuldt ud at være grønne.

Hvorfor vælge træpiller frem for f.eks. olie eller gas?

Den primære grund er økonomien og klimaet. Træpiller er ofte billigere i brug – man kan halvere sine varmeudgifter ved at skifte fra oliefyr til pillefyr. Samtidig er træpiller et CO₂-neutralt biobrændsel, som ikke bidrager til klimaforandringer i samme grad som fossile brændstoffer. Man undgår også fossile brændslers prissvingninger og forsyningsusikkerhed; træpiller kan købes lokalt og er ikke afhængig af olie- eller gasmarkedet på samme måde. Endelig giver moderne træpillefyr stort set samme komfort som olie/gas (automatisk drift), så man får billig og relativt miljøvenlig varme uden at skulle gå på kompromis med bekvemmeligheden.

Hvilken størrelse træpiller skal jeg bruge – 6 mm eller 8 mm?

Det kommer an på dit anlæg. Har du en pilleovn (brændeovnstype), skal du næsten altid bruge 6 mm piller – de fleste pilleovne er designet til 6 mm og kan få driftstop, hvis man bruger 8 mm. Har du et pillefyr (centralvarmekedel), kan de fleste modeller brænde både 6 mm og 8 mm. Tjek dog producentens anbefaling; mange pillefyr er optimeret til 8 mm, men vil også køre fint med 6 mm. Generelt: Hvis du er i tvivl, er 6 mm et sikkert valg, da de fungerer i stort set alle anlæg og giver mindst risiko for problemer.

Hvor meget aske kommer der fra træpiller?

Det afhænger af pillernes kvalitet. God kvalitetstræpiller har lavt askeindhold – ofte under 0,5% af massen. Det betyder, at af 100 kg piller bliver under 0,5 kg til aske. Har du fx et årsforbrug på 2 ton piller, vil det give under 10 kg aske, hvis pillerne er gode. Billigere piller med bark kan give lidt mere aske, måske 1% (dvs. op mod 20 kg aske per 2 ton). Asken samler sig i dit fyrs askeskuffe. I praksis tømmer de fleste askeskuffen cirka en gang om ugen i fyringssæsonen. Bruger du piller med meget lavt askeindhold, kan du måske nøjes med hver anden uge. Asken kan som nævnt bortskaffes i skraldespanden (når den er kold), eller drysses tyndt ud i haven som gødning, da den indeholder mineraler.

Hvordan opbevarer jeg bedst træpiller derhjemme?

Du skal opbevare dem tørt, tørt, tørt! Fugt er træpillens værste fjende, da pillerne kan suge vand og smuldre. Lad dem blive i de lukkede sække, de kommer i, og stil sækkene et sted med tag over – fx garage, skur eller kælder. Læg gerne en presenning over for at beskytte mod evt. fugt fra omgivelserne. Sørg for underlag, så de ikke står direkte på en kold jord- eller betongulv. Undgå også store temperatursvingninger, der kan give kondens. Kort sagt skal pillerne holdes lige så tørt som tørt brænde eller endnu bedre. Så kan de holde sig i årevis. Tag først en sæk ind i varmen, når du skal bruge den – det minimerer kondens i sækken.

Kan jeg bruge træpiller i en almindelig brændeovn?

Ikke direkte, nej. Træpiller er lavet til at brænde i et kontrolleret system med en snegl, der føder dem ind, og en lille forbrændingsskål. Hvis du hælder træpiller ind i en traditionel brændeovn til træ, vil de brænde meget hurtigt og ukontrolleret – og mange piller vil måske falde gennem risterne, før de når at brænde. Der findes dog særlige indsatsbokse eller kurve, man kan købe, som kan fyldes med træpiller og sættes i en brændeovn. Disse sikrer langsommere afbrænding af pillerne. Men effektiviteten bliver lavere, og det kan sode mere, da brændeovne ikke er designet til piller. Hvis du ønsker at fyre med træpiller, er det klart bedst at investere i en rigtig træpilleovn, som er beregnet til det.

Hvad er forskellen på et pillefyr og en pilleovn?

Et pillefyr er en centralvarmekedel, der typisk står i bryggerset eller fyrrummet og forsyner hele huset med varme (radiatorer/gulvvarme) og varmt vand, præcis som et olie- eller gasfyr – blot med træpiller som brændstof. En pilleovn derimod er en enkeltstående ovn i stuen eller et andet rum, som kun opvarmer luften i rummet (og til dels naboomgivelser via varmefordeling). Pillefyret er større, har en silo til mange kilo piller og kører automatisk med vand som varmemedium. Pilleovnen er mindre, har et mindre magasin til piller og blæser varmen ud i rummet direkte. Man kan sige at pillefyret er til central opvarmning af hele boligen, mens pilleovnen er til lokal opvarmning. Begge bruger dog træpiller og har automatiske funktioner, men pillefyret kræver et vandbåret varmesystem i huset.

Kilder

• Bolius (2024): “Fordele og ulemper ved pillefyr” – Guide med fakta om økonomi, virkningsgrad, miljøpåvirkning og arbejdsbyrde ved træpillefyr.
• Bolius (2024): “Køb af træpiller til pillefyr – Værd at vide” – Artikel om kvalitet, lovkrav og valg af træpiller, herunder savsmuld, vand- og askeindhold, certificeringer m.m.
• Bolius (2024): “Guide til pillefyr” – Ajourført vejledning med data om brændværdi (4,9 kWh/kg), virkningsgrad 80-90%, besparelser ~50% mod olie}.
• Energistyrelsen (2023): “Det danske træpille-marked 2022” – Rapport med statistik: DK produktion 144.500 ton, import ~2,6 mio. ton (40% fra Baltikum), forbrug fordeling på værker, private m.m.
• Danmarks Naturfredningsforening (u.å.): “Biomasse løser ikke klimakrisen” – Kritisk indspark om CO₂-regnskab for biomasse; pointer om at genvækst tager tid, biomasse ikke reelt CO₂-neutral på kort sigt.