Jord i haven – den ultimative guide til plantejord, muld og harpet muld

Jorden er fundamentet for al vækst i haven. Uanset om du dyrker grøntsager, anlægger en græsplæne eller planter roser, så afhænger planternes sundhed i høj grad af jordens kvalitet og sammensætning. En god havejord rummer både næringsstoffer, vand og luft til rødderne.

Samtidig udgør jorden et levende økosystem fyldt med mikroorganismer – jordens mikrobiom – der hjælper med at nedbryde organisk materiale og bekæmpe skadelige jordsygdomme.
Ikke al jord er ens.

Forskellige jordtyper har forskellig frugtbarhed (bonitet), struktur og pH-værdi, hvilket påvirker hvilke planter der trives. For at opnå frodig vækst er det vigtigt at forstå sin jord: Er den leret og kompakt med dårlig dræning, eller sandet og næringsfattig? Har jorden en mørk, humusrig krummestruktur, eller trænger den til mere organisk materiale?

I denne guide ser vi nærmere på jordens betydning i haven, de mest almindelige jordtyper og deres anvendelser, samt hvordan du vælger den rette jord til forskellige formål.

Vi kommer også ind på sygdomme og skadedyr i jorden, bæredygtighed og miljøhensyn – og til sidst besvarer vi ofte stillede spørgsmål om jord i haven.

Indholdsfortegnelse

• Hvorfor jord er så vigtig
• Forskellige jordtyper og deres anvendelser
• Sådan vælger du den rette jord
• Sygdomme, nematoder & skadedyr i jorden
• Bæredygtighed: spagnum & forurenet jord
• FAQ – oftest stillede spørgsmål

Hvorfor jordens kvalitet betyder alt

En god havejord rummer næringsstoffer, vand og luft i de rette proportioner, samtidig med at den er hjem for milliarder af mikroorganismer, som nedbryder organisk materiale og beskytter planter mod jordsygdomme.

Har du for tung lerjord eller næringsfattig sandjord, kan du opleve dårlig dræning, udtørring eller manglende næringstilførsel. En sund jord:

• Har en velafbalanceret pH-værdi (typisk 6,0–7,0 for de fleste haveplanter)
• Er rig på humus, hvilket giver en stabil jordstruktur og forbedrer vand-/næringsholdeevnen
• Indeholder et aktivt mikrobiom, som øger plantens modstandsdygtighed
• Drenes korrekt, så rødderne ikke drukner, men heller ikke tørrer ud

Forskellige jordtyper og deres anvendelser

Leret jord: Meget finkornet jord, der føles klistret når den er våd. Lerjord har et højt indhold af lerpartikler, hvilket giver den en tæt jordstruktur. Fordelen er, at den er rig på næringsstoffer og kan holde godt på vand. Ulempen er dårlig dræning og risiko for vandmætning omkring rødderne. Planter kan trives i lerjord, men jorden skal ofte løsnes og tilføres grus eller kompost for at forbedre strukturen.

Sandet jord: Grovkornet, let jord som dræner hurtigt. Sandjord indeholder primært sandkorn og meget lidt ler eller humus. Den er nem at bearbejde og bliver hurtigt varm om foråret, men den tørrer også hurtigt ud og indeholder færre næringsstoffer. Sandet jord egner sig til planter der tåler tørke og foretrækker god dræning, men de fleste haver vil have gavn af at blande organisk materiale i sandjord for at øge vand- og næringsholdningen.

Muldjord (loam): En blanding af ler, silt og sand tilsat rigeligt humus (nedbrudt organisk materiale). Muldjord – ofte blot kaldet muld – er mørk, porøs og krummende i strukturen, hvilket er ideelt for de fleste planter. Den holder på vand uden at blive sumpet og indeholder mange næringsstoffer. En god havejord er typisk en muldjord, da den kombinerer det bedste fra ler og sand. Muldjord anvendes bredt i haver til græsplæner, køkkenhaver og blomsterbede.

Havejord: En generel betegnelse for blandet jord, der kan bruges i haven. Havejord kan variere, men er ofte en muldrig jord forbedret med fx kompost. Det er en “universalgjord” til f.eks. opfyldning af bede eller huller i haven. Dog findes der specialprodukter under navne som hækmuld, rosenjord m.m., hvor havejorden er tilpasset bestemte formål. Normalt når du køber “havejord” i poser eller bigbags, vil det være en fin, næringsrig muldjord velegnet til generelt brug.

Plantejord: Også kaldet pottemuld eller blomsterjord. Det er en dyrket jordblanding beregnet til krukker, potter og plantekasser, men kan også bruges i højbed og drivhus. Plantejord er typisk porøs og fiberrig – den indeholder ofte spagnum (sphagnum/ tørvemos), kompost og gødning, der giver en luftig struktur og næring til planterne. Denne jordtype er klar til brug og ideel til udplantning af blomster, krydderurter og andre planter, da den sikrer god rodfæste og vækst.

Harpet muld: Muldjord som er harpet (sigtet) for at fjerne sten, rødder og grove klumper. Resultatet er en ekstra fin og ensartet jord. Harpet muldjord er nem at fordele jævnt og derfor perfekt til etablering af græsplæne, topdressing eller præcist havearbejde, hvor en fin overflade ønskes. Uharpet (usigtet) muld kan indeholde klumper og sten og bruges mest til bundfyld, mens harpet muld foretrækkes som øverste lag i bede og plæner..

Sådan vælger du den rette jord

Jord til køkkenhave (grøntsagsbed)

Til en køkkenhave, hvor du dyrker grøntsager, er en porøs, humusrig muldjord det optimale. Grøntsager udvikler dybe rødder og kræver både næring og god lufttilførsel til rødderne.

Har du en meget leret jord, kan det betale sig at grave jorden godt igennem og blande jordforbedring (f.eks. kompost eller velomsat husdyrgødning) i for at gøre den mere luftig og næringsrig. Omvendt, hvis jorden er meget sandet og mager, bør du tilføre kompost og evt. lerholdig muld for at binde mere vand og næring. Et 20-30 cm dybt lag af god muldjord i køkkenhavens bede sikrer som regel et godt udbytte.

Husk også at vedligeholde jordens kvalitet år for år ved at tilføre organisk materiale (f.eks. kompost) – det holder jordens mikroorganismer aktive og jordstrukturen sund.

Jord til højbede

Højbede bliver stadig mere populære, da de giver en nem arbejdshøjde og god kontrol over jordkvaliteten. Når du fylder et nyt højbed, kan du med fordel bruge en blanding kaldet højbedsmuld, som typisk består af harpet muld, sand og kompost.

Blandingen sikrer en næringsrig og veldrænet vækstjord. Du kan også selv blande havejord og kompost (omtrent halvt af hver) for at opnå en god struktur. Det vigtige er, at jorden i højbedet både kan holde på fugt og samtidig dræne overskydende vand væk – der må ikke opstå sump.

Efter et par års dyrkning synker jorden lidt sammen, så fyld op med frisk kompost eller muld på toppen hvert år for at bevare bedets frugtbarhed.

Jord til græsplæne

For en tæt og sund græsplæne er forberedelsen af jorden afgørende. Græs trives bedst i en moderat sandet muldjord, der er veldrænet men stadig kan holde på noget fugt. Inden du sår græs eller lægger rullegræs, bør du sikre dig et lag på ca. 15–20 cm god, stenfri muld.

Ofte anvendes harpet muld til græsplæner, da de små jordpartikler gør det nemt at planere overfladen jævnt, og du undgår store sten, som kan skade plæneklipperen. Er din underjord kompakt ler, kan det være nødvendigt at løsne den og eventuelt iblande grus for dræning, før du lægger toplaget af muld.

Til eksisterende plæner kan du forbedre vækstbetingelserne ved at lave topdressing – f.eks. sprede en blanding af sand og kompost (plænedress) i et tyndt lag – hvilket giver næring og forbedrer overfladens jævhed og dræn.

Jord til blomsterbede og buske

De fleste prydplanter (stauder, sommerblomster, buske osv.) klarer sig godt i en almindelig næringsrig havejord. Når du anlægger et nyt blomsterbed, er det en god idé at løsne den eksisterende jord i spadedybde og blande kompost i for at give et boost af næring og forbedre jordstrukturen.

Hvis jorden er meget sandet, kan du tilføre muldjord for at øge vandholdelsen, og hvis den er meget leret, så tilfør grus og kompost for bedre dræning. Tunge blomster som roser elsker en dyb muldrig lerjord, gerne tilført velomsat gødning, mens andre som lavendel foretrækker det mere sandet og tørt – så tilpas jordblandingen til de planter, du vil dyrke.

Undgå at plante direkte i ren kompost eller plantesæk-jord i et bed; bland det altid med den oprindelige jord, så planterne gradvist kan vænne sig til forholdene og rødderne kan søge ud i omgivende jord.

Særlig jord til surbundsplanter (rhododendron m.fl.)

Surbundsplanter er arter, der trives i sur jord (lav pH-værdi), f.eks. rhododendron, azalea, lyng og blåbær. Disse planter kræver en helt anden jordblanding end almindelige haveplanter.

Hvis du vil anlægge et bed til surbundsplanter, skal jorden have en pH omkring 4-5, som opnås ved en høj andel af spagnum. Typisk køber man rhododendronjord eller surbundsjord, som er en specialblanding baseret på spagnum (tørvemos) med bark og ofte lidt sand. Alternativt kan du blande rigeligt med ugødet spagnum i din havejord (ofte 2 dele spagnum til 1 del jord).

Det vigtigste er at undgå kalkholdig jord til disse planter – derfor må man heller ikke sprede kalk i surbundsbede. Hold jorden muldet med et lag barkflis for at bevare surheden og fugten.

Jord til krukker og potter

Krukker, plantekasser og potter stiller særlige krav til jorden, da rødderne er begrænset til et lille volumen. Her bør du altid anvende en kvalitet plantejord (pottemuld) i stedet for at tage jord direkte fra haven.

Plantejord er sammensat for at give optimal luft til rødderne og jævn fugtighed i potten – typisk via spagnum, kokosfibre eller kompost og tilsat gødning. Den holder strukturen i krukken uden at pakke for meget sammen. Sørg for drænhuller i bunden af krukken, så overskydende vand kan løbe ud, og læg eventuelt et lag Leca-kugler nederst.

Da næringen i pottejord opbruges over tid, skal du enten gøde jævnligt eller skifte jorden ud en gang om året for at sikre friske vækstbetingelser for dine krukkeplanter.

Sygdomme, nematoder & skadedyr i jorden

En sund jord indeholder et væld af mikroorganismer og smådyr, men desværre kan nogle af dem give problemer for havens planter. Nematoder (rundorme) er et eksempel på skadedyr i jorden. Visse nematoder angriber planterødder – f.eks. kan rodgallnematoder få rødderne til at danne knuder, hvilket hæmmer plantens optag af vand og næring.

I køkkenhaven kan man opleve, at gulerødder bliver forgrenede eller knudrede på grund af nematodeangreb, eller at kartoffelplanter mistrives pga. kartoffelnematoder.

Også jordbårne svampesygdomme kan ophobe sig i jorden ved gentagen dyrkning af samme afgrøde. Et kendt eksempel er kålbrok hos kålplanter, der får rødderne til at svulme op og planten til at visne. Svampesporer og bakterier kan overleve i jorden i årevis og vente på nye værtsplanter.

Heldigvis kan man gøre meget for at forebygge disse problemer. Sædskifte (dyrkning af forskellige planter på et bed år for år) er et af de bedste midler mod opformering af skadegørere. Hvis du f.eks. dyrker tomater eller kål det ene år, så vælg andre afgrøder det næste år samme sted. Dermed sulter man de specialiserede skadedyr og svampe ud over tid. I prydhaven kan du undgå “jordtræthed” ved ikke altid at plante den samme type i det samme jordstykke gentagne gange.

Der findes også biologiske hjælpere:

Dyrkning af tagetes (fløjlsblomst) som mellemkultur i en sæson er kendt for at reducere mængden af nematoder i jorden, da tagetes udsender stoffer, der hæmmer rundormene.

At holde jorden sund og levende ved at tilføre kompost kan også hjælpe – en rig mikrobiel aktivitet kan konkurrere med sygdomsfremkaldende svampe og bakterier.

Sørg for at fjerne syge plantedele fra bedene, så de ikke ligger og spreder smitte i jorden.

Vær også påpasselig med at flytte jord fra et område til et andet, hvis jorden kan være smittet – f.eks. bør du ikke flytte jord fra et sygdomsramt kartoffelbed til andre dele af haven.

Skulle uheldet være ude, og jorden i et bed bliver voldsomt belastet af sygdom eller skadedyr, kan en løsning være at udskifte noget af jorden. I højbede er det relativt let at skifte jorden ud med frisk, sund muld, hvis man har haft store problemer. I køkkenhaven kan man overveje at lade jorden hvile et år (lægge arealet ud som brak eller dyrke grøn gødning) for at reducere smittepresset.

Generelt gælder det om at bevare en varieret og sund jord – så er planterne bedre rustet til selv at modstå angreb.

Bæredygtighed: spagnum & forurenet jord

Når vi arbejder med jord i haven, er det også vigtigt at tænke på miljøet. Et centralt emne er brugen af spagnum (tørvemos). Spagnum udgraves fra højmoser og bruges i stor stil i plantesække og havejord på grund af sin evne til at holde på vand og skabe en sur jord.

Desværre er spagnum en begrænset ressource; udvindingen medfører ødelæggelse af unikke naturområder og frigiver store mængder CO₂, da den lagrede kulstof i moserne nedbrydes. Derfor anbefaler mange haveeksperter at begrænse brugen af spagnum. I dag findes der spagnumfri jordprodukter, hvor man i stedet bruger kompost, træfibre, kokosfibre eller andre bæredygtige materialer som erstatning.

Overvej at vælge sådanne produkter, især til krukker og højbede, hvor der findes gode alternativer. Hvis du bruger spagnum til surbundsbedet eller potteplanter, så gør det med omtanke og bland det evt. med kompost, så forbruget mindskes.

Forurenet jord er et andet vigtigt aspekt. Bor du i et byområde eller et sted med industrihistorie, kan jorden i haven indeholde uønskede stoffer (f.eks. tungmetaller som bly eller rester af olie og kemikalier). Det er især kritisk, hvis du dyrker grøntsager, da planterne kan optage skadelige stoffer. Er du i tvivl om din jords renhed, kan du få foretaget en jordbundsanalyse for forurening.

Alternativt kan du dyrke spiselige afgrøder i højbede med frisk, ren muldjord som du får leveret, frem for at bruge den eksisterende jord. Har du overskudsjord fra et projekt (f.eks. udgravning til en indkørsel), så sørg for korrekt bortskaffelse hvis jorden er mistænkt for at være forurenet – og undlad at sprede potentielt forurenet jord ud i køkkenhaven eller naturen.

Generelt gælder det, at genbrug og omtanke kommer miljøet til gode. Udnyt den jord du allerede har i haven bedst muligt: Forbedr den med kompost fremfor at fjerne den og hente helt ny, medmindre det er nødvendigt. Ved at kompostere dit haveaffald og køkkenaffald kan du skabe din egen jordforbedring og reducere behovet for indkøbt gødning og spagnum.

Tænk også over emballage og transport – at få leveret en stor portion jord i bigbags fremfor mange små sække sparer plastik og kørsel. Og endelig: Vær varsom med at bruge kemikalier i haven; en sund jord med et aktivt mikrobiom hjælper planter med selv at klare skadedyr og sygdomme, så du kan minimere behovet for pesticider og kunstgødning. Bæredygtig jordpraksis gavner både dine planter og klimaet.

Læs mere om jord i bigbags →

FAQ – oftest stillede spørgsmål

Hvilken jordtype er bedst til køkkenhave?

Den bedste jord til en køkkenhave er en muldrig, porøs jord med højt indhold af organisk materiale. Ideelt set skal køkkenhavejorden hverken være for leret (tung) eller for sandet (let), men et sted midt imellem med masser af humus og en smuldrende struktur. En sådan jord holder godt på vand og næringsstoffer, samtidig med at overskydende vand kan dræne bort.

Har du ikke naturligt en sådan jord, kan du skabe den ved at blande din eksisterende jord med kompost, sand eller lerjord efter behov, så bedene får en god krummestruktur.

Hvad er forskellen på muld og havejord?

Begreberne muld og havejord bruges ofte i flæng, men der er en nuanceforskel. Muld refererer typisk til den øverste, frugtbare del af jorden med højt indhold af humus – altså en næringsrig muldjord. Havejord er et mere bredt begreb for jord, der bruges i haven generelt. Når du køber “havejord”, vil det som regel være en form for muldjord (evt. tilsat lidt sand eller kompost), der egner sig til alsidigt brug.

Kort sagt kan man sige, at muld er den gode, naturligt rige jordtype, mens havejord er et produktnavn for den jord du køber til havebrug, ofte bestående af muld eller muldblandinger.

Hvordan forbedrer man dårlig jord?

Dårlig jord kan betyde, at jorden enten er for kompakt, næringsfattig eller har en ugunstig struktur for planteliv. Heldigvis kan de fleste jordtyper forbedres. Er jorden meget leret og hård, kan du blande grus eller sand i for at gøre den mere drænende, samt rigeligt med kompost for at løsne strukturen og tilføre humus. Er jorden derimod meget sandet og tør, bør du tilføje masser af organisk materiale (kompost, omsat gødning eller muld), som binder vand og næringsstoffer.

Generelt er tilførsel af organisk materiale (kaldet jordforbedring) nøglen til at forvandle en “dårlig” jord til en levende og frugtbar jord. Du kan også dyrke grøn gødning (f.eks. lupin, honningurt eller rug) på ledige arealer – disse planterødder løsner jorden og tilfører den mere organisk stof, når de nedmuldes.

Endelig hjælper det at justere pH-værdien om nødvendigt: er din jord meget sur (lav pH), kan du tilføre havekalk i moderate mængder, og er den for basisk, kan kompost eller sphagnum være med til at sænke pH lidt.

Hvad betyder harpet muld?

Harpet muld betyder, at muldjorden er siet (harpet) gennem en sold, så større sten, rødder og klumper er fjernet. Du får dermed en ensartet, fin jord. Harpet muldjord er især nyttig, når du skal anlægge noget, der kræver en jævn og stenfri jord – typisk græsplæner, topdressing eller såbede til blomsterfrø. Uharpet muld kan indeholde knolde og sten, og bruges mest til opfyldning under de øverste lag.

Ordet “harpet” kommer af processen at harpe/sigte jorden, hvilket forbedrer kvaliteten og gør den nemmere at arbejde med i de øvre jordlag.